VIGTIGT – læs dette før du søger
HVEM KAN FÅ STØTTE?
BROEN Greve giver støtte til børn og unge under 18 år fra økonomisk trængte familierbosiddende i Greve Kommune.
HVAD KAN MAN FÅ STØTTE TIL?
• Kontingent til én aktivitet på max 2500 kr./året per barn.
• Stævner, lejre og ferieaktiviteter på max 2000 kr./året per barn
• I særlige tilfælde kan der også ydes støtte til udstyr.
HVEM KAN SØGE?
Da BROEN Greve ikke kræver dokumentation for familiens økonomiske forhold, skal ansøgningen ALTID laves af en 3. part, som har været i dialog med familien. 3. parten kan fx være en frivillig i foreningen eller i Frivillig Center Greve, en pædagog, skolelærer, medarbejder i Helhedsplanen eller en kommunal sagsbehandler.
INDEN DER SØGES
• Tjek at der er ledige pladser på det ønskede hold
• Tag til prøvetræning (hvor det er muligt)
• Orienter foreningen om, at I søger BROEN om betaling og spørg om de vil hjælpe med manuel tilmelding til det ønskede hold
HVEM FÅR PENGENE?
Støtten betales direkte til foreningen og følger foreningens kontingentopkrævning hvad end den er per år eller halvår. Man er selv ansvarlig for at søge på ny, når der opkræves kontingent for en ny sæson.
SVARTID
Vi gør altid vores bedste for at svare hurtigst muligt, men da vi er en lille frivillig forening, kan der forventes op til to ugers svartid.
Læs mere under fanerne ”kriterier for støtte” og ”vilkår for ansøgning”
Når du indsender ansøgningen, behandler vi personoplysninger om barnet/den unge samt om forældre, værger eller sagsbehandlere, der er angivet i selve ansøgningen. Behandlingen sker, fordi den er nødvendig for at kunne behandle ansøgningen og administrere støtten til barnet/den unge i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Du kan læse mere om formål, retsgrundlag og dine rettigheder i vores persondatapolitik.