BROEN Rudersdal

Ansøgning

Inden du udfylder ansøgningsskemaet

Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Rudersdal, er typisk skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører samt foreningsformænd og kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved kommer fra familier med en presset økonomi.


Ansøgningsskemaet skal udfyldes af en fagperson med relation til familien. Man kan ikke søge støtte til egne børn, familiemedlemmer, venner eller bekendte.


Læs kriterierne for, hvem der kan få støtte, og hvad der kan søges støtte til, inden du udfylder ansøgningen.


Vigtigt

BROEN Rudersdal støtter børn og unge i alderen 6–18 år. Barnet, der søges støtte til, skal derfor være mellem 6 og 18 år.


Der kan pr. år kun søges om støtte til:

  • Én fritidsaktivitet
  • Én ferieaktivitet, camp eller ét stævne

Husk at angive de præcise udgifter i ansøgningen, herunder kontingent, udstyr og eventuel transport.


BROEN Rudersdal har en fritidsvenneordning, hvor et barn kan blive fulgt eller få anden støtte i forbindelse med fritidsaktiviteten. Angiv i ansøgningsskemaet, hvis der er behov for dette. Tilbuddet afhænger af, om vi har en frivillig, som kan påtage sig opgaven.


Når ansøgningen er indsendt

- Du modtager automatisk en bekræftelse på den mailadresse.

- Bestyrelsen vurderer normalt ansøgningen inden for cirka én uge. Hvis vi har spørgsmål, kontakter vi henviseren.

- Når ansøgningen er godkendt, skriver vi til ansøgeren, som bedes videreformidle informationen til familien og foreningen.

- Der skal indsendes en ny ansøgning, når kontingent- eller bevillingsperioden er udløbet.


Hvis du ikke modtager en automatisk bekræftelse, eller hvis familien ikke hører fra en frivillig inden for cirka tre uger, bedes du kontakte BROEN Rudersdal via kontaktformularen.


Har du spørgsmål til ansøgningen, kan du kontakte Ino på telefon 30 11 62 90 eller skrive til ansoegning@broen-rudersdal.dk.

Øvrige henvendelser kan rettes til Lars på telefon 30 74 95 04.


Når du indsender ansøgningen, behandler vi personoplysninger om barnet/den unge samt om forældre, værger eller sagsbehandlere, der er angivet i selve ansøgningen. Behandlingen sker, fordi den er nødvendig for at kunne behandle ansøgningen og administrere støtten til barnet/den unge i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.


Du kan læse mere om formål, retsgrundlag og dine rettigheder i vores persondatapolitik.


Oplysninger om barnet
Aktivitet
Forælder/værge
Henviser
Baggrund for ansøgning
Når du indsender ansøgningen, behandler vi personoplysninger om barnet/den unge samt om forældre, værger eller sagsbehandlere, der er angivet i ansøgningen. Behandlingen sker, fordi den er nødvendig for at kunne behandle ansøgningen og administrere støtten i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Du kan læse mere om formål, retsgrundlag og dine rettigheder i vores persondatapolitik.