Ansøgning
Vigtigt – læs dette, før du ansøger
Inden du udfylder ansøgningen, er det meget vigtigt, at du læser nedenstående information grundigt igennem.
Her finder du vigtig information om, hvem der kan søge støtte, hvad der kan søges støtte til, hvilke betingelser der gælder, og hvad du skal være opmærksom på efter en eventuel bevilling.
Ved at læse informationen inden du ansøger, hjælper du os med at behandle din ansøgning så hurtigt og korrekt som muligt.
- BROEN Næstved støtter socialt udsatte børn og unge i alderen 0-17 år, som bor i Næstved Kommune. Der kan søges om støtte til blandt andet kontingent, nødvendigt udstyr og sommeraktiviteter.
- Forældre, lærere, sagsbehandlere, trænere, sundhedsplejersker og andre voksne med tilknytning til barnet kan sende en ansøgning. Søger du på vegne af et barn, skal du altid have forældrenes eller værgens accept. Dette bekræftes som en del af ansøgningen.
- Hvis ansøgningen godkendes, gælder støtten i ét år. Herefter skal der indsendes en ny ansøgning, hvis der fortsat er behov for støtte.
- Vigtigt om betaling: BROEN Næstved yder ikke støtte med tilbagevirkende kraft og refunderer derfor ikke udgifter, der allerede er betalt. Ansøgningen skal derfor indsendes og godkendes, inden barnet starter aktiviteten, eller der betales kontingent, udstyr eller andre udgifter. Vi foretrækker så vidt muligt at betale støtten direkte til foreningen eller aktivitetsudbyderen.
- Hvis barnet stopper i den fritidsaktivitet, som BROEN yder støtte til, skal BROEN Næstved have besked. Hvis vi ikke får besked om, at barnet er stoppet, kan det få betydning for muligheden for at modtage støtte fra BROEN fremover.
Når du indsender ansøgningen, behandler vi personoplysninger om barnet/den unge samt om forældre, værger eller sagsbehandlere, der er angivet i selve ansøgningen. Behandlingen sker, fordi den er nødvendig for at kunne behandle ansøgningen og administrere støtten til barnet/den unge i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Du kan læse mere om formål, retsgrundlag og dine rettigheder i vores persondatapolitik.